Forelæsninger på Københavns Universitet.
I sidste halvdel af 1970’erne anstillede professor Aage Henriksen et litteraturfagligt eksperiment. Han havde da for længst skabt sig en tydelig profil, uddannet og dannet flere generationer af studerende, fået dygtige elever som kolleger. Men i akademisk sammenhæng var han stadig i manges øjne en art okapi – en outsider, om end central – fordi han altid insisterede på at sammentænke litteraturlæsning med eksistens og personlig vækst.
Derfor søgte han nu dialog med tilgrænsende fagområder, videnssociologien og hermeneutikken, og genoptog i lyset heraf sit lange mellemværende med forfattere som N. F. S. Grundtvig, Søren Kierkegaard, Henrik Ibsen og Sophus Claussen, men også bl. a. Steen Steensen Blicher og Herman Bang.
Resultatet fremlægges i denne bog i form af tre vægtige forelæsningsrækker, som både kan læses i deres helhed og som enkeltnedslag.
Med et efterskrift om Aage Henriksen af Erik Skyum-Nielsen.
Aage Henriksen (1921-2011) blev mag. art. i nordisk filologi fra Københavns universitet 1947 og dr. phil 1954. Han var ansat som assistent på Den store Salmonsen 1947-1949 og som dansklektor ved Lunds universitet 1949-1955. Herefter var han tilknyttet Københavns Universitet 1955-1990, først som adjunkt, siden som lektor og fra 1968 som professor.
Stig Toftgaard Andersen (f. 1949) tog i 1979 magisterkonferens i nordisk litteratur fra Københavns Universitet. Efter forskellige akademiske jobs var han 1990-2014 dansklektor ved Westfälische Wilhelms-Universität i Münster, hvor han fortsat underviser ved Institut für Nordische Philologie.
Omslagsgrafiker: Janus Bahs Jacquet
Forord af: Erik Skyum-Nielsen
Fagredaktør: Erik Skyum-Nielsen
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar