”Jeg glemmer aldrig den følelse, som den tyske brødremenigheds afrejse herfra i 1900 affødte i os alle”. Således skrev den tidligere Herrnhutiske kateket Kristian Tobiassen omkring år 1930.Stephen Heilmann har taget tråden op og har i 24 kapitler skildret de Herrnhutiske missionærers ophold i Grønland gennem 167 år; deres afrejse i år 1900 og den betydning, som disse missionærer har haft for den grønlandske kultur og tankegang. Eksempelvis er mange af de højtelskede salmer i den grønlandske salmebog digtet af Herrnhuterne, og skikken med, at børnene går rundt med et lys i hånden og synger ved husene juleaften, stammer ligeledes fra Herrnhuterne.Stephen Heilmann er dykket ned i diverse kilder (Finn Gad, H.C. Gulløv, H. Wilhjelm, Inge Kleivan mfl.) samt i gamle numre af Atuagagdliutit/Grønlandsposten og har skabt et broget billedtæppe om denne korte periode i Grønlands historie.Bogens tekst er på grønlandsk og dansk
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar