I et imponerende oversigtsværk udgives en samling af avantgardens væsentligste tekster i ny dansk oversættelse. Avantgarde-manifestet har spillet en rolle historisk og vedbliver at finde sin form som moderne manifester i kunstverdenen og samfundsdebatten. Bogen samler både kendte, historiske tekster som de surealistiske og dadaistiske manifester og COBRA’s erklæring til de sidste årtiers manifester i nye former, bl. a. på internettet.Avantgarden er per definition omvæltende - for de få, måske, men ikke destomindre skelsættende, fornyende, i et opgør med gamle stivnede former. Den flytter sig foran det etablerede og slår revner i dets fundament, så det må bevæge sig og forandres. Et af de vigtigste midler for avantgarden er manifestet: en ideologisk proklamation om politisk eller æstetisk forandring henvendt til offentligheden.Bogen er redigeret af lektor i moderne kultur Mikkel Bolt, som også har skrevet en vægtig indledning, der giver en grundlæggende indføring i avantgarden både som begreb og historisk bevægelse, i manifestet som genre og i avantgardemanifestets samfundsmæssige betydning - en indføring med et udsyn og et overblik, vi hidtil har manglet på dansk.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar