Ny koncert DVD med Danser Med Drenge."Vi er meget stolte over, at vi nu kan dokumentere vores opgave som live-band med denne fine video af en af vores bedste koncerter," udtaler bandet.
"Skrål" er en flot video af en sprudlende koncert med et rutineret dansk band i sit livs form. Den blev optaget med syv kameraer og kran foran 1000 tilskuere ved DmD's koncert på spillestedet Portalen i forsommeren 2016.
Titlen "Skrål" hentyder til publikumskoret, som synger smukt sammen med sangerinde Rie Rasmussen på DmD's kendte hits, såsom: "Hvorlænge vil du ydmyge dig?", "Aldrig undvære dig" og den gamle Tøsedrenge-klassiker "Ud under åben himmel". Der fældes også publikumstårer under "Er der nogen i himlen?" - sangen til den afdøde ex-sangerinde Philippa Bulgin.
Efter 24 år på landevejene har tusindvis af danskere skrålet med på DmD's hits ved koncerterne, og mange kalder dem i dag for Danmarks bedste live-band. Det er der en grund til, og denne grund bliver åbenbar, når man oplever "Skrål ... !" - for med den suveræne Rie Rasmussen i front formår DmD at få publikum til både at juble og græde. På en helt uhøjtidelig og afvæbnende facon.
Sætliste:• Giv slip nu• Aldrig undvære dig• Det handler om penge• Jeg kommer igen• Ingen ku nå os• Kære Lillesøster• Rejs dig op & kom videre• Hvem skal vi rakke ned?• Grib chancen• En dejlig morgen• Velkommen Prinsesse• Et lysår - en stjerne• Læn dig tilbage• Kolde hjerter (+ publikumskor)• Er der nogen i himlen?• Hvorlænge vil du ydmyge dig?• Tag godt imod ham• Ud under åben himmel• Ekstra: De fedes hær - musikvideo
Yderligere information
Kommentar