Hovedtemaet i digtsamlingen er nutidsmennesket, og dets konstante ”rastløse” tilstand i fraværet af noget eller nogen, deraf savnet og længslen, kærligheden – den åbenbare gengældte og afsondrede hemmelige – som det, uanset karakter, må leve med i en mere eller mindre kronisk tilstand af sjældent at være i stand til at være til stede, hvor det rent faktisk er, men håbløst ubevidst må fortsætte eksistensen som Det bevidstløse menneske. Digtsamlingen beskriver ligeledes den ”unge angst” og den første famlende forelskelse …Digtsamlingen er inddelt i seks dele, hver del repræsenterer en særegen form, heriblandt Haiku digte, som forholder sig tro mod traditionen, og følgelig de klassiske regler for opbygning af Haiku.En del af digtene er centreret om cafémiljøet, men også det ensomt støvede forblæste golde og øde, tomme P-pladser ensomme hoteller og tankens rum, danner rammen omkring disse digte, men flere ”stikker” yderligere ud, og bevæger sig i randen af en religiøs filosofisk aura.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar