Neoliberal kapitalisme producerer affald (11 millioner tons om dagen ifølge Verdensbanken) og fabrikerer mennesker som affald. Undersøgelser har vist, at bortskaffelse af affald er racialt fordelt over hele verden: tons sendes til det globale syd, hvilket øger forureningen af jorden og skaber sundhedsmæssige problemer. Neoliberalismens verden kræver rengøring af rum (kontorer, banker, hoteller, lufthavne) for at den skal fungere. Det fører til en ny opdeling mellem rent / snavset: Hvem har ret til grønne områder, rene gader, rent vand, pladser til hvile, og hvem nægtes disse rettigheder? Françoise Vergès undersøger disse accelererede transformationer og analysere deres køn, race og klassekombinationer.
Françoise Vergès er en antiracistisk decolonial feminist, en kurator og en forfatter. Hun har skrevet om Frantz Fanon, Aimé Césaire, tvetydighederne ved afskaffelse, koloni- og postkolonialpsykiatri, slaveri-erindring, processerne for creolisering i Det Indiske Ocean og nye former for kolonisering og racialisering. Hun er forfatter til dokumentarfilm om Maryse Condé og Aimé Césaire og var projektrådgiver for Documenta 11 i 2002 og Triennale de Paris i 2011. Blandt hendes mange bøger er Monsters and Revolutionaries, Colonial Family Romance and Metissage (Duke, 1999); L'homme prédateur (Albin Michel, 2011); Le ventre des femmes (Albin Michel, 2017); og Un féminisme décolonial (La Fabrique, 2019).
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar