Isenkræmmer Madsen fra Affenrade var ikke selv bevidst om den magi, han udløste, når han drømte. Men nisser og andet godtfolk var afhængige af den. Disse væsner var heller ikke bevidste om, hvorfor de levede, og de brugte ikke tid på at udforske det. Der var rigeligt at tage sig af i forvejen. Når Madsen vågnede efter en lur på sin elskede ottoman, gik deres tilværelse i stå som ved et trylleslag. Men så snart han drømte igen, fortsatte de præcist, hvor de slap, som om intet var hændt. Ingen ænsede disse afbrydelser. Gisela og Günter sørgede for sølvsprayede grankogler til julepynt og prøvede samtidig at få klejner til at gro i stedet for at bage dem. Til dette formål anvendte de kleine frø importeret fra Harzen, som de vandede med nisseøl.Om forfatteren:John Weinreich er født i 1945. Han voksede op i fiskerlejet Sebbersund og har boet det meste af sit liv i Nordjylland. Efter mange år i reklamebranchen er John i dag en produktiv maler, poet og filosof. Han deler ofte sine værker på de sociale medier og i lokale aviser.
Omslagsgrafiker: Anne Koch Rasmussen
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar