Bergtóra Hanusardóttirs første roman på dansk handler om unge menneskers udlængsel og deres forsøg på at skabe en meningsfuld tilværelse som fremmede i Danmark. Handlingen udspiller sig i 1960erne, hvor et færøsk kærestepar – Sólja og Rói – kommer til København for at studere uden på forhånd at have gjort sig klart, hvad det betyder at blive omplantet fra et lille samfund, hvor alle kender alle, til en storby hvor menneskene er mere anonyme og konkurrencen hårdere. Da romanen udkom på færøsk, vakte den opsigt, fordi den var det første forsøg på at skildre, hvad der skete med de generationer af færinger, der var nødt til at bryde op og rejse til København for at få en videregående uddannelse.
Historien kredser om kulturmødet mellem færinger og danskere og belyser det fra begge sider, samtidig med at den opruller dramaet omkring de unge hovedpersoner, som kæmper for at finde fodfæste i den nye kultur men må betale prisen i form af et ødelagt parforhold og voksende rodløshed.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar