En slægtshistorie fra Vestfjordene 1.
Gudrun er den første af tre historiske romaner om en autentisk islandsk slægt, der i århundreder levede i Vestfjordene (i det nordvestligste hjørne af Island).
Romanen foregår i Island i 1700-tallet, i Island, som var en del af Danmark, men befandt sig meget langt væk fra de bonede gulve. Der herskede fattigdom og sygdom som følge af år med misvækst. Rivalisering, forbrydelse og drikkeri. Men også kærlighed, selvopofrelse, sammenhold og viljestyrke.
Af gamle beretninger fremgår det, at den danske konge, gennem et mageskifte med en velhavende enke i 1777, fik rådighed over Reykjafjorden og kunne udvide det saltværk, som danskerne havde etableret på Reykjanes i det nordvestlige Island nogle år tidligere.
Kongen kender vi. Christian VII er gået over i historien som en utilregnelig monark, blandt andet på grund af skandalen omkring Struense. Mindre kendt er det, at Danmark under inspiration fra Oplysningstidens Europa satte storstilede industrier i gang i hans regeringstid. Island var en del af Danmark, og saltsyderiet på Reykjanes var et af danskernes forsøg på at udvikle landet og øge indtægterne.
Den velhavende enke hed Gudrun. Men hvad blev der af hende? Hvad betød det for en familie dengang at bryde op og starte forfra på en anden egn? Hvordan klarede de at blive hjemløse?
I romanen følger vi Gudrun og hendes børn i de første år efter det afgørende mageskifte med kongen. Det er en historie om viljen til at overleve i et barsk samfund og i den nådesløse islandske natur.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar