En bonde vandrer i sidste halvdel af 1800-tallet rundt i den norske ødemark på jagt efter et egnet sted at slå sig ned og opdyrke jorden. Isak hedder manden, og han finder til slut et egnet sted. De næste år går med uophørligt hårdt arbejde med skovfældning, opdyrkning af de ryddede lodder og opførsel af en primitiv hytte. Et par år efter flytter en kvinde Inger ind hos Isak. Hendes ansigt er vansiret af et hareskår, men hun er stærk, arbejdsom og frugtbar, og familien vokser.Markens grøde er en bonderoman, der foregår i et lille isoleret samfund i tæt pagt med naturen langt fra byens civilisation. I en episk fortælling følger vi udviklingen over to generationer, hvor Isak sammen med Inger og sønnerne langsomt og arbejdsomt udvikler sig til storbonde.Handlingen er medrivende, idet opdyrkningen og familien undervejs rammes af flere truende kriser. Historien er fortalt enkelt og sindigt i overensstemmelse med personernes liv og karakter. Arbejdet og det simple liv i tæt forbindelse med og i respekt for naturen hyldes. Samtidig skildres også med en vis fascination den tekniske udvikling, som familien fremsynet tilslutter sig over de to generationer.Markens grøde (1917) er en storslået, norsk slægtsroman, og det var især med henvisning til denne roman, at Hamsun i 1920 blev tildelt nobelprisen i litteratur. Romanen blev omgående en international bestseller og fik fremragende omtale af mange af tidens største forfattere."Vidunderlig, helt fantastisk bog!" – Thomas Mann"Jeg vil anbefale dig at læse Markens grøde af Knut Hamsun. En særdeles god bog som jeg lige har læst." – Ernest Hemingway, i brev fra Schweiz til F. Scott Fitzgerald i Paris"Man skal ikke undervurdere Eleseus, han kunne meget vel udvikle sig til at blive hovedpersonen i hele historien, i Hamsuns yngre dage tror jeg netop, det ville ske." – Franz Kafka, i sin dagbog, da han var i færd med at læse Markens grøde"Denne bog imponerer mig som en af de allerbedste romaner, jeg nogensinde har læst. Den er helt igennem smuk; mættet med visdom og humor og ømhed." – H. G. Wells"Markens grøde var en verdenssensation … næsten lige fra udgivelsesdagen gik der rygter om, at Hamsun ville modtage nobelprisen … Singer medgav, at han var ‘hypnotiseret’ af ham; Hesse kaldte ham sin favoritforfatter; Hemingway anbefalede hans romaner til F. Scott Fitzgerald; Gide sammenlignede ham med Dostojevskij, men vurderede, at Hamsun var ‘måske endnu mere raffineret.’ Listen med dem, der elskede hans listige, anarkistiske stemme er lang." – The New Yorker"Han ligger og våger over alt, sørger for alt, så ømt bekymret for det mindste i sproget, han følger hver lille bisætning med utrættelig kærlighed, leger og pusler med den, løfter den op som en myre på en træpind, ler og godter sig, sætter den ned og lader den løbe videre! Hans øjne standser ved en kvist dernede, 'der ligger nu denne kvist!' siger han og stryger den over barken." – Nordahl GriegKnut Hamsun, pseudonym for Knud Pedersen (1859-1952), var en norsk romanforfatter, dramatiker og digter, født i Lom i Gudbrandsdalen i Norge. I 1920 modtog han efter udgivelsen af den store bonderoman Markens grøde nobelprisen i litteratur. Hamsuns forfatterskab var nyskabende. Han brød med den socialrealistiske roman og introducerede i stedet en psykologisk digtning, der centrerede sig om personernes tanker og følelser og det irrationelt underbevidste i en impulsiv lyrisk stil. En skrivestil, der inspirerede mange af de senere store forfattere.
Omslagsillustrator: Edvard Munch
Oversat af: Karen Fastrup
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar