En genres anatomi.
Modefotografiet opstod som genre i sidste halvdel af 1800-tallet, tæt knyttet til opkomsten af den moderne storby. Frem for blot at fremvise tøj udviklede modefotografiet hurtigt sit eget selvbevidste sprog, som op gennem det 20. århundrede har indgået i en løbende dialog med billedkunstens skiftende retninger, heriblandt piktorialismen, surrealismen og snapshot-realismen.Charlotte Andersen (1963-2004) undersøger i Modefotografi: En genres anatomi, hvordan modefotografiet balancerer mellem den kommercielle produktfremvisning og et selvstændigt æstetisk udtryk, der i stadig højere grad opnår kunststatus. Ud over den kunstteoretiske og stilhistoriske belysning af modefotografiet analyserer forfatteren den markante udvikling i de senere års modefotografi, hvor det traditionelle glansbillede møder det rå, grimme og perverterede. Undervejs inddrages aktuelle værker af en række mode- og kunstfotografer, blandt andre Mario Testino, Tracey Emin og Nan Goldin. Med Modefotografi: En genres anatomi inddrages modefotografiet i en kunstteoretisk diskussion, og genren placeres for første gang i det store forskningsfelt, som visuel kultur udgør i dag. Bogen henvender sig bredt til universitetsforskere og studerende inden for områder som kunst, fotografi, mode, reklame, design og kønsforskning.Charlotte Andersen, f. 1963. Cand. mag., ph. d. Fungerede inden sin død i 2004 som forskningsadjunkt ved Afdeling for Æstetik og Kultur, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet. Foruden nærværende bog har hun bl. a. publiceret Moden under huden, Passepartout 21 (2003).
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar