Nyt i 5. udgave5. udgaven er gennemgribende ændret i forhold til 4. udgaven i lyset af de ændringer af udbudsloven, klagenævnsloven og tilbudsloven samt den praksis fra EU-Domstolen, danske domstole og Klagenævnet for Udbud, som er kommet siden 4. udgaven. Fremstillingen er opdateret med praksis og lovændringer m. v. frem til 1. august 2023.En praktisk gennemgang af reglerne for indgåelse af aftaler om anskaffelser til den offentlige sektorOffentlige indkøb i praksis, 5. udgave indeholder en gennemgang af udbudsreglerne ved offentlige indkøb af bygge- og anlægsydelser, varer og tjenesteydelser. Forfatteren behandler såvel udbudslovens og tilbudslovens regler som lov om Klagenævnet for Udbud.Bogens opbygning følger det praktiske forløb af en udbudsproces, så praktikeren – hvad enten det er en ordregiver, en tilbudsgiver eller en rådgiver inden for området – let kan finde relevante emner og problemstillinger. Bogen gennemgår bl. a.:
- Udbudsreglernes anvendelsesområde
- Procedurerne, som ordregivere og tilbudsgivere skal følge ved offentlige anskaffelser
- Udformning af udbudsbekendtgørelser og udbudsmateriale
- Udvælgelse af egnede tilbudsgivere Udformning og evaluering af tilbud
- Reglerne for indgåelse af kontrakt eller aflysning af udbudsprocedurer
- Aktindsigt og begrundelse
- Udbudsretlige forhold under kontraktens forløb, herunder ændringer af kontrakter
- Håndhævelse af udbudsreglerne, herunder muligheden for at klage over eller pålægge sanktioner ved overtrædelse af reglerne.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar