Europæiske grænser.
Europas nyere historie er indrammet af to ikoniske billeder – det ene viser Berlinmurens fald i 1989, det andet udrulningen af pigtrådshegn langs de europæiske grænser i 2015.I kølvandet på Berlinmurens fald troede mange europæere, at drømmen om en grænseløs verden kendetegnet ved fri bevægelighed omsider kunne realiseres. Overgangen til det nye årtusind markerede dog i stedet grænsernes genkomst, og de store flygtninge- og migrantstrømme, der prægede Europa i 2015-16 repræsenterede en foreløbig kulmination på en udvikling, som på europæisk grund blev forbundet med en veritabel krisestemning af såvel demografisk som økonomisk og kulturel karakter.Forhandling af grænser har sat sig spor i de æstetiske praksisser, hvad enten det drejer sig om aktivistiske interventioner eller kunstens og litteraturens tematisering og æstetiske bearbejdning af den europæiske grænsepolitiks eksistentielle, juridiske og geopolitiske betydning.I dette nummer af Passage præsenterer vi en række artikler, der netop zoomer ind på sådanne æstetiske praksisser. Artiklerne tematiserer imidlertid også andre former for grænser, hvis fornyede betydning er afledt af de politiske grænsers nye rolle, det være sig sproglige, kulturelle, religiøse, historiske og genremæssige. Tilsammen giver de et nuanceret indblik i, hvad kunst og litteratur kan bidrage med, når man vil forstå Europa som et komplekst borderscape.Som skønlitterær optakt til de seks forskningsbidrag bringer vi første kapitel af Abbas Khiders nye roman, Der Erinnerungsfälscher (2022), der senere i år udkommer på dansk under titlen Mindefalskneren.
Redaktør: Adam Paulsen
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar