Arkæologer fokuserer i stigende grad på den forandring, som artefakter gennemgår fra deres anvendelse i fortiden til deres udseende i dag, hvor de forsøger at identificere de naturlige og kulturelle processer, der skabte det arkæologiske udseende, som vi studerer i dag.
I klassisk arkæologi modtog disse processer opmærksomhed af J. Theodore Peña's 2007 monografi, Roman Pottery in the Archaeological Record, der beskriver, hvordan keramiske beholdere blev lavet, anvendes og forblev i brug til forskellige sekundære formål, før de tilsidst blev kasseret. Peña fæstede primært sin lid til beviser fra Roman Italy, hvilket rejser spørgsmålet om effekten af lignende kulturelle kræfter på keramik fra andre perioder og steder. Hans arbejde accentuerer behovet for at fortsætte processen med at opbygge og udvikle eksplicitte fortolkende modeller af keramiske livs-historier i Middelhavets arkæologi.
Med henblik på at begynde at tage disse udfordringer op, inviterede redaktionen en gruppe af specialister i keramik i Grækenland og resten af det østlige Middelhav til et akedemisk seminar i Athen i juni 2008, for at få bidragyderne til at undersøge og sammenligne Peña's generelle modeller og metoder med eksempler fra deres egne særlige geografiske og kulturelle perspektiver.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar