Martin Luther og protestantismen.
Reformationen er den eneste kulturhistoriske epoke i europæisk historie, der skyldes én mands handlinger. Denne mand var en simpel tysk munk ved navn Martin Luther (1483-1546).
Martin Luther var den vigtigste person i denne kritiske bevægelse, der førte til den protestantiske reformation og et brud med den romersk- katolske kirke. Dette førte på mange måder til et afgørende brud med middelalderen og førte Europa ind i den moderne tidsalder. Efter en gennemgang af den romerskkatolske kirke i middelalderen og hvilke problemer kirken i Rom stod overfor med henblik på korrupte paver og salg af afladsbreve, giver denne bog med titlen Reformationen i Europa. Martin Luther og protestantismen en gennemgang af reformationen fra 1517 til 1555. Centralt for denne bog er Martin Luthers protestantiske reformation i Tyskland og hans teologi, men de andre protestantiske retninger spillede også en betydelig rolle. I Zürich skabte Ulrich Zwingli i 1520´erne en reformation, der adskilte sig fra Luthers i Tyskland. I det hele taget opstod der talrige reformerte retninger, heriblandt den anabaptistiske, der kulminerede med det anabaptistiske kongedømme i Münster.
En anden af reformationens hovedpersoner var franskmanden Jean Calvin, der havde en anderledes opfattelse af kristendommen end Luther, hvilket førte til, at reformationen splittede i to retninger, der sidenhen er blevet kendt som lutheranismen og calvinismen. Martin Luthers kristendom fik størst indflydelse i det nordlige Europa, mens Jean Calvins protestantisme fik størst indflydelse i Nederlandene og i Frankrig og ikke mindst Skotland. England oplevede en tilsvarende reformation, der dog adskilte sig markant fra det europæiske kontinent, da Henrik 8. brød med kirken af helt andre årsager.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar