Sygdommen til døden (1849) handler om fortvivlelse, den nagende og opslidende uro, enhver kan blive ramt af, når man kommer i splid med sig selv og ikke kan finde sig til rette med det selv, man faktisk er - eller slet ikke har øje for dette selv, gør sig blind i konformitetens tjeneste. At træde i eksistens er at møde selvet, direkte og uden draperier, og vakler eller svigter man her, er det, at fortvivlelsen melder sig - det eksistentielle misforhold, man nok kan dulme gennem forbrug, projekter og forsøg på at lave om på sig selv, men aldrig kan undslippe uden en alvorlig accept af selvet. Sygdommen til døden er ganske vist skrevet af Søren Kierkegaard (1813-55), men lagt i hænderne på pseudonymet Anti-Climacus, en streng kristen, der kun kan se den sande frelse fra fortvivlelsen og synden i den tro, der kan forbinde selvet med Gud og gøre gudsforholdet til alt. Der er nu rigeligt med almene psykologiske og eksistentielle iagttagelser på spil til, at også mindre gudfrygtige, såvel som ikke- og anderledes troende, kan lære noget om sig selv, om det at være et selv. Skriftet foreligger her i en mere læsevenlig form med fyldige realnoter ved Peter Thielst.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar