Inden for bl. a. det pædagogiske område diskuteres samspillet mellem teori og praksis løbende, men netop i denne synes diskussionen at være yderst aktuel. De pædagogiske uddannelser indeholder praktisk såvel som teoretisk pædagogik. Alligevel oplever mange praktikere, at det er vanskeligt at anvende den teoretiske pædagogik i udøvelsen af pædagogisk praksis, at der er en parallelitet mellem praktisk handling og teoretisk indsigt. []Teori i praksis[] beskæftiger sig med det grundlæggende problem: Hvordan anvender man (teoretisk) viden i praktisk handling eller: forholdet mellem pædagogiske teorier og pædagogisk praksis. Bogen redegør for en række forhold, som praktikeren og underviseren bør være opmærksomme på for at styrke sammenhængen mellem teoretisk og praktisk pædagogik:Teori i praksis henvender sig gennem eksempelvalget især til studerende på lærer- og pædagoguddannelserne. Men den omhandler forhold, der er centrale i alle uddannelser, der veksler mellem teori og praksis, og uddannelser, der fokuserer på kvalificering af den professionelle praksis. Bjarne Wahlgren er professor i voksenpædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har skrevet om videnskabsteoretiske emner, om læring og om læreruddannelse, senest i Refleksion og læring og Fokus på voksenlæreren. Vibe Aarkrog er ph. d. og adjunkt i erhvervspædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun har skrevet om transfer og om sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne bl. a. i Mellem skole og praktik.
Omslagsgrafiker: Sysser Bengtsson; Tove Krebs Lange
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar