De to kilder til “religionen” ved den blotte fornufts grænser.
Interessen for den franske filosof Jacques Derrida (1930-2004) er igen på vej op i Danmark. Han var en af de store postmodernister i 1980’erne og 90’erne, hvor han stod fadder til dekonstruktionen. Denne tænknings fortsatte relevans forskyder sig i nutiden – naturligvis … som alt andet – til det politiske felt, og med dette essay også til spørgsmålet om, hvad religion er og kan være i dag.
Religionen står ikke hos Derrida i det traditionelle modsætningsforhold til videnskaben. Derrida søger i stedet tilbage til en “oprindelig tro”, der udgør en fælles forudsætning for videnskabens fornuft og religionenskonfession: ingen viden uden tro. Dette leder dog ikke til obskurantisme, irrationalisme eller anti-videnskabelighed, for tværtimod påpeger Derrida, at den i dag mest udbredte og farlige “obskurantisme” består i en blind tro på en videnskab, der naivt tror, at tro og viden kan adskilles absolut. Enhver politisk drøftelse af religionens plads i et sekulært samfund kræver oplysning af netop dette forhold, hvis ikke debatten uophørligt skal fortsætte med at pendulere mellem rationalisme og teisme.
Bogen indeholder foruden Tro og viden den kortere tekst ‘Frem for alt ingen journalister’, hvor Derrida responderer på sine kritikeres kommentarer.
Omslagsgrafiker: Malene Rauhe
Oversat af: Kristian Olesen Toft, Bjarke Mørkøre Stigel Hansen
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar