UDTOG II skulle have være et stillestående rejseessay, meditationer fra Celle 4 på klosteret San Cataldo, hvor Christian Vind i foråret 2017 var på arbejdsophold. Sådan gik det dog ikke den hæsblæsende associationslogiker og kunstkriminolog i denne omgang, der alligevel kommer omkring Pompei og Paestum, slubrende slush ice i solen.Det er alligevel ikke rejsens tilbagelagte kilometer der er sagen, men i højere grad de kosmiske snørklerier gennem kunst- og kulturhistorie, man som læser forsvinder ind i, gennem kosmonaut Vinds optegnelser. Gennem associationskæder, litteratur og tidligere kunstneres dannelsesrejser til Italien (såsom H.C. Andersen, Rørbye, Bindesbøll og Rohde), marginalnoter og udklip der falder ud af bøger, kommer vi vidt omkring i en verden hvor tærsklen mellem det synlige og det usynlige er det egentlige.Særegent for Christian Vinds kriminologiske kunstnerhistorier er hans evne til at rejse i tid og aktivere historien. Gennem sedimenter og stumper af data, psykopatologiske indstillinger og spekulationer, får han etableret nogle vilde gennemløb af kunsthistorien, hvor der gives stemme til enkelt-personer og detaljer i historien, der typisk er henvist til musernes magasiner eller almindelige glemsel.Christian Vinds besættelse og nysgerrighed kombineret med en ligeså veludviklet skepsis, gør for andet år i træk serien UDTOG til årets mandelgave fra Antipyrine, som værdig afløser for julens traditionelle bestsellere som Blæksprutten og den uendelige række af kulørte krimier.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar