Hvis verden baserer sig på tilnærmelsesvist og i glimt erkendte kvantefysiske love, hvordan opleves da sammenhænge i et liv, eller imellem et liv og andre liv? Imellem mennesker, historier, hændelser?Hvis sproget begynder at tænke med i de kvantefysiske baner, hvordan vil en fortælling da se ud? Måske sådan her.
Weiss-Manettis forudsigelse handler om teorien bag en kreativt tænkende kvante-computer. Den handler også om naturen, der taler sit tydelige sprog og kæmper sin egen kamp. Den handler om mennesker, som står et sted i deres liv og overvejer et spring. Den handler om konflikter i Mellemøsten, homovielser i London, flygtninge i Calais, videnskabskvinder og -mænd over det hele, om fisk i Thyborøn, om kærlighed, tab, håb, kunst - og kvantelogik.
Weiss-Manettis forudsigelse inviterer læseren med rundt på en karrusel i flere baner, hvor der springes frem og tilbage mellem figurer og historier. Hver bevægelse er med til at skabe sammenhængen, energien, måske en anelse af det vi i mangel af bedre begreber kalder skæbnen.
Hold fast, mærk hastigheden, og dvæl i øjeblikkene.
Fra bogens indledning:
"Mange år senere ville nogen fortælle historien forfra, om tjeneren, der samlede en håbløst fordrukken gæst op ved lukketid, ringede efter en taxa, fik en modvillig krop bugseret ind på bagsædet, lukkede bildøren og så taxaen køre, låste baren af og gik ned ad gaden, for på det første gade-hjørne at møde gæsten igen, ædru og energisk, i snak med en anden person, og leende af en vittighed idet tjeneren stoppede op for at undre sig. Var det en slags dobbelt-gænger? Var det et synsbedrag? Noget han på grund af træthed og mørke bildte sig ind at se, som en drøm? Mange år senere ville nogen, som nok var tjenerens børnebørn eller en stamgæsts børnebørn, fortælle historien og spørge rundt: Hvad tror I? Hvad skete der? Hvad var det?"
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar